Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkInstitut for Plantebiologi og Bioteknologi - PLBIO
Interne sites
EnglishSitemapTelefonbogFind os

Opgaver

Lektor Vagn Rasmussen fra Allerød Gymnasium er kommet med to forslag til opgaver/rapporter med baggrund i kittene.

 

Gensplejsede planter (teoretisk grupperapport)

Formål: At udarbejde en rapport, der går i dybden med forskellige problemstillinger i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af gensplejsede planter. På baggrund heraf ønskes en argumenteret stillingtagen til anvendelsen af GMO-planter.

Projektrapporten skal omhandle følgende hovedpunkter:

 

Definition af gensplejsede planter

 

Metoder til gensplejsning af planter. Hvordan laver man en gensplejset plante? Læg vægt på at forklare, hvorfor man bruger forskellige metoder, og hvilke fordele/ulemper der er ved den ene og den anden metode

 

Anvendelsesmuligheder. Hvad kan man anvende gensplejsede planter til? I skal skelne mellem 1) muligheder, der allerede er taget i anvendelse, 2) muligheder, der arbejdes hårdt på i øjeblikket og 3) muligheder, der må betegnes som en fremtidsvision, der ligger noget ud i fremtiden. Vælg et eksempel fra hver gruppe, og giv en nærmere beskrivelse/forklaring

 

Risikovurdering/Godkendelse. Forklar, hvad der menes med en risikovurdering, hvad der er formålet med den, og hvad det er, man ser på i en risikovurdering. Som et konkret eksempel skal I skrive en risikovurdering for følgende tre gensplejsede planter: 1) En Round-Up resistent sukkerroe, 2) En tomatplante, der laver langtidsholdbare tomater (som Flavr-Savr) og 3) En Arabidopsis, som I har gensplejset, så den er i stand til at lave et blåt farvestof. Risikovurderingen skal munde ud i en stillingtagen: Er I for/imod, at man tager de to første i anvendelse i produktionen, og finder I det forsvarligt, at I laver den omtalte gensplejsning på Arabidopsis?

 

Konklusion. Som afslutning på opgaven skal I lave en opsummering af alle de argumenter, som I finder væsentlige for og imod anvendelsen af GMO-afgrøder. Hvis der er argumenter, som I ikke har kunnet passe ind i de tidligere afsnit, kan de behandles her. Afsnittet afsluttes med gruppens generelle holdning til anvendelsen af gensplejsede planter.

Som fælles pensum og udgangspunkt for arbejdet anvendes følgende tre kilder:

  • Dorte Hammelev: Gensplejsede planter og miljøet. (I Biologiske temaer #3 (Gyldendal 2002) side 22-54)
  • Christian Damgaard et al.: Gensplejsede planter (DMU-TEMA-rapport nr. 23 1998).  
  • Anna Haldrup og Lone Bruun: Tjek på Biotek   

Kommentar:

Det vigtigste i rapporten bliver forsøget på at trænge ind bag overskrifterne og påstandene og så vidt muligt finde dokumentation for argumenterne. F.eks. kan man hævde, at gener kan spredes fra kulturplanter til planter i den vilde natur, men findes der erfaringer/undersøgelser o.l., der kan påvise, at det er en reel trussel? Hvilken stillingtagen, I når frem til, er i denne sammenhæng underordnet. Det vigtigste vil være jeres argumentation/dokumentation.

 

 

Kræsne jordlopper

Rapporten skal indeholde følgende:

 

I skal skrive en kort præsentation af forsøget, hvor I forklarer, hvad det er, man vil undersøge med forsøget. Forklar kort ideen i forsøgsopsætningen.

 

Besvar også følgende spørgsmål:

 

a.      Giv en fysiologisk/biokemisk forklaring på, at jordlopperne forventes ikke at bryde sig om den gensplejsede plante. Forklar herunder, hvilke fordele og ulemper planter har af at forsvare sig med fytoanticipiner i stedet for fytoalexiner.

 

b.      Forklar, hvad det er for nogle gener, man har indsat i Arabidopsis for at gøre den insekt-resistent. Forklar, hvordan de indsatte gener virker.

 

c.       Forklar, hvorfor vi ikke måtte lave den insektresistente plante selv, medens vi godt måtte gensplejse med GUS-genet.

 

d.       Diskuter, om det er forbundet med en risiko for spredning af dhurrin-generne, hvis jordlopper undslipper fra laboratoriet med maven fyldt bl.a. med dhurrin-holdigt plantemateriale

 

Materiale og metoder:

Der henviser I bare til vejledningen.

 

Resultater:

En kopi af ALLE gruppers resultater i form af en fotokopi. 

 

De spiste bladarealer bestemmes ved hjælp af computerprogram. Derefter beregnes Di for gruppens forsøg (se vejledning).

 

På baggrund af ALLE gruppers Di-værdier beregnes følgende:

 

Gennemsnittet af  Di-værdierne = D   (Excel: =MIDDELV)

 

Spredningen på Di-værdierne = S )               

                                                                                                                        

Standardafvigelsen på middelværdien (Excel: =STDAFVPV)

                                                                                                

Konfidensgrænser: c.l. = SE x t0,975

 

Tegn et diagram, der grafisk illustrerer resultatet. Afsæt først D-værdien (gennemsnittet af alle gruppers D-værdier) og dernæst konfidensgrænserne (se eksempel i vejledningen til jordloppeforsøget).

 

Diskussion:

Analyser og forklar resultatet. Inddrag mulige fejlkilder.

 

Konklusion:

Hvad er din konklusion: Har forsøget vist, at gensplejsningen har givet planten insekt-resistens?

 


Inga Christensen Bach, - siden er sidst opdateret d.22. juli 2011
Institut for Plantebiologi og Bioteknologi-Thorvaldsensvej 40, 1. sal-1871 Frederiksberg C-Tlf: 353 33332-Fax: 35333300--EAN 5790000299386, CVR 29979812, P-nummer 1010390237