Fotosyntese
Ved fotosyntese omdannes CO2 og vand til sukker og ilt.
Evnen til at udføre fotosyntese er en grundlæggende egenskab ved planter og de alger, som planterne nedstammer fra. Det organiske kulstof, som dannes ved fotosyntesen, udgør fundamentet for stort set alt liv på Jorden.
De fotokemiske reaktioner i fotosyntesen foregår i to forbundne fotosystemer, PSI og PSII, som er forankret et membransystem (thylakoider) i grønkornene. Disse fotosystemer katalyserer transport af elektroner henover thylakoidmembranen. Koncentrationsforskellen udnyttes af et enzym, en ATP-syntase, til dannelse af en energirige forbindelse (ATP), som driver biologiske processer i alle levende organismer.
Ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi forskes i struktur, funktion og dannelse af PS I. Hidtil er der identificeret 18 forskellige proteiner, som indgår i PSI, og der bliver stadig fundet nye proteiner, som har en funktion i dette enzymkompleks. De enkelte proteiners rolle undersøges bl.a. ved studier af modelplanter med mutationer.
En del af forskningen falder ind under begrebet syntesebiologi (på engelsk: synthetic biology). PSI kombineres med andre enzymkomplekser, som normalt findes i andre dele af plantecellen. Det langsigtede mål er at kunne udnytte solens energi langt mere effektivt til at drive specifikke biologiske processer.
Læs mere om forskning i fotosyntese under forskergruppen "Photosynthesis and synthetic biology".
Inga Christensen Bach, - siden er sidst opdateret d.15. juli 2011