Fransk-polsk forsker gør karriere i Danmark

Agnieszka  Zygadlo Nielsen (f. 1978) er født i Polen, men har boet i Frankrig, siden hun var 9. Hun har hele to kandidat-uddannelser fra universitetet i Paris: én i genetik og én i onkogenese (cancer-forskning). Hun kom til Danmark i 2002 som del af Marie Curie-udvekslingsprogrammet for at skrive sin ph.d. i fotosyntese på Insitut for Plantebiologi og Bioteknologi. Her mødte hun sin mand, Per, der arbejdede i en anden afdeling.

 

Fra universitetsmiljø til privat virksomhed

Agnieszka Zygadlo Nielsens første job efter ph.d.-studiet var et år som postdoc ved instituttet. Derefter fik hun job i en privat virksomhed.

 

    - Da ansættelsen nærmede sig enden, sendte jeg en del ansøgninger ud, men fik ikke nogen af jobbene – selv ikke efter at have været til samtale. En dag sendte jeg spontant en ansøgning til Aresa - en biotekvirksomhed på Østerbro i København, og så lykkedes det. Faktisk fik jeg job som research scientist, mens jeg stadig havde to måneder tilbage af min postdoc-ansættelse.

 

Aresas mest kendte projekt er landmineplanterne; planter, der skifter farve, hvis de vokser oven på landminer.

 

    - Som research scientist udvikler jeg metoder til gensplejsning af planter og søgte efter mekanismer, der reagerer på nitrogendioxid fra miner. Det var for at udvikle

planter, der kan testes under virkelige forhold.

 

Uheldigvis lukkede Aresa alle aktiviteter indenfor plantebioteknologi i september 2008 og virksomheden lukkede i december 2008. Den færdige landmineplante var ikke klar endnu på det tidspunkt, men på grund af finanskrisen var det ikke muligt at skaffe midler til at fortsætte projektet. Alle skulle ud og finde et nyt job.

 

Forberedt til arbejdsmarkedet?
Agnieszka Zygadlo Nielsens ph.d. var ikke indistrielt orienteret, så følte hun sig velforberedt til at arbejde i en privat virksomhed?

 

    - Videnskabeligt set, ja. Institut for Plantebiologi og Bioteknologi har et højt videnskabeligt niveau, og jeg var blevet godt trænet i at kommunikere mine resultater ud – vi skulle lave en del præsentationer i gruppen og deltage i konferencer.

 

Tilbage til universitetsmiljøet

Efter at have forladt Aresa blev Agnieszka Zygadlo Nielsen ansat i en forskergruppe, som hørte under Aarhus Universitet, men som var placeret på LIFE.

 

    - Jeg blev ansat som postdoc på Aarhus Universitet i The European Renewall Consortium - et stort internationalt projekt, som har til formål at optimere plantecellevægge til anvendelse som biofuel ved at gøre dem lettere at omsætte til fermenterbare sukkerstoffer til ethanolproduktion.

 

I 2010 kom Agnieszka Zygadlo Nielsen tilbage til Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på LIFE. For tiden arbejder hun på UNIK syntesebiologi, hvor et af målene er at koble fotosystem I til cytochrom P450 og muliggøre flow af elektroner mellem disse to komplekser. Hun nyder at være tilbage ved instituttet.

 

    - Udveksling af viden og interaktion mellem forskere og studerende er noget af det, som jeg synes rigtig godt om ved instituttet.  

 

Et godt råd til fremtidige studerende?
     - Det er hårdt arbejde at lave en ph.d.! Men interaktionen med andre er meget vigtig. Det er ikke al viden, der står i bøger. Og så skal man forberede sig på fremtiden, og også holde vejledere og lign. fast på det – det burde være obligatorisk i ph.d.-uddannelsen. Man skal spørge dem, og sig selv: Hvad kan jeg lave, når jeg er færdig? Hvad er mulighederne?

 

    - Min ph.d.-afhandling var meget "akademisk" og ikke særlig spiselig for industrien, men sådanne projekter skal der være plads til på universitetet. Men man må finde en balance – måske i det sidste år af p.h.d’en orientere sig lidt i retning af industrien, f.eks. med de prøver og metoder, man bruger.